Michael Pedersen faldet godt til i HIK

Midtbanespilleren Michael Pedersen ser ud til at have fundet sin nye klub. Han har prøvetrænet i HIK siden opstarten 10. januar. Og det er faktisk gået helt optimalt for Nykøbing-drengen. Han befinder sig godt Hellerup-klubben og har startet på banen i alle fire træningskampe (intern kamp, Avedøre, Værløse og FC Amager).  
- Jeg er blevet prøvet centralt og lige bag den forreste og på kanterne. Træneren siger, at han ser mig som en mulighed på alle fire pladser, forklarer Michael Pedersen.
 
Han skriver formentlig meget snart under på en kontrakt med HIK. Fodboldhjemmesiden bold.dk har således allerede citeret klubbens teamchef Morten Mortensen for, at der er skrevet kontrakt. Det er dog ikke tilfældet.
 
- Jeg tror, vi laver en aftale for et halvt år, for jeg vil nødig binde mig længere end højst nødvendigt, og det tror jeg heller ikke klubben vil, ræsonnerer den 22-årige midtbanespiller.




Den tidligere Alliance-spiller har startet inde i alle fire træningskampe

Offentliggjort Sidst opdateret