Cykelrytteren Michael Rasmussen vil gerne køre Danmark Rundt, når hans toårige karantæne udløber i juli, men Danmarks Cykle Union tøver med et ja eller nej. I slutningen af juli udløber cykelrytteren Michael Rasmussens karantæne på to år for at have løjet om sine opholdssteder forud for Tour de France 2007, som han lå til at vinde det år. Nu har danskeren ifølge ham selv fundet en ny arbejdsgiver, der i år skal køre med i Danmark Rundt, og holdet ønsker Michael Rasmussen med i det danske etapeløb. Men kontrakten med holdet bliver angiveligt kun til noget, hvis danskerens deltagelse ikke giver holdet problemer med Danmarks Cykle Union (DCU), og det kan Michael Rasmussen stadig ikke få svar på trods gentagne henvendelser. - DCU vil hverken svare ja eller nej, siger Michael Rasmussen til B.T. Han han ikke forstå det manglende svar, men så enkelt er det ikke, forklarer DCU-formand Tom Lund. - Vi har ikke oplysninger nok til at svare Michael Rasmussen i det tempo, han ønsker. Vi aner for eksempel ikke, hvilket hold, han har, om han har licens, eller om han har et aktivt blodpas, lyder det fra Tom Lund. Formanden understreger, at DCU også skal finde ud af, om Michael Rasmussen har været medejer af en blodcentrifuge sammen med den nu tidligere østrigske cykelstjerne Bernhard Kohl, som tidligere i år stoppede karrieren, fordi han røg i dopingfælden under sidste års Tour de France.
Det danske etapeløb køres fra den 29. juli til den 2. august. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned