Efter tre års fravær vender den syvdobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher tilbage til motorsportens kongeklasse i 2010.
Den 40-årige tysker skal køre for Mercedes i den kommende sæson, bekræfter teamet, som underskrev en kontrakt med Schumacher i løbet af tirsdagen.
Schumacher bliver holdkammerat med landsmanden Nico Rosberg, der også er ny mand hos Mercedes, som har overtaget Brawn GP, der i år gjorde Jenson Button til verdensmester.
Den tyske motorsportslegende forsøgte sig også med et comeback i år, hvor Ferrari manglede en kører for den skadede Felipe Massa, men på grund af en nakkeskade måtte Schumacher aflyse sit comeback for Ferrari, som han fem gange er blevet verdensmester med.
Hos Mercedes skal Schumacher igen arbejde sammen med Ross Brawn, der er manden bag alle tyskerens VM-titler. Når Formel 1-sæsonen begynder, vil Schumacher være 41 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet