Michael Schumachers skihytte i Norge er sat til salg
Den tyske Formel 1-legendes familie har sat sin 600 kvadratmeter store vinterbolig i Trysil til salg.
Den tidligere Formel 1-kører Michael Schumachers skihytte i Norge er blevet sat til salg. Den mangedobbelte verdensmester blev alvorligt hjerneskadet i en skiulykke i de franske alper for knap et år siden, og det er uvist, om han nogensinde vender tilbage til en normal tilværelse igen.
Skihytten i Norge ligger i det kendte vintersportssted Trysil. Boligarealet er på 600 kvadratmeter, og der skal betales omkring 22 millioner norske kroner eller 19,5 millioner danske for at overtage herlighederne, skriver avisen Dagens Næringsliv.
- Familien brugte den specielt meget om vinteren, før børnene begyndte i skolen, siger ejendomsmægler Petter Birkrem, der har fået opgaven med at sælge boligen.
Michael Schumacher er fortsat hårdt ramt af den voldsomme ulykke i december sidste år, da han under en skitur med sin søn styrtede og slog hovedet mod en sten.
Han blev for nogle måneder siden overflyttet til sit hjem i Schweiz efter at have ligget i medicinsk koma i flere måneder på et hospital i Lausanne. Schumacher sidder i rullestol og er fortsat ude af stand til at tale, sagde Philippe Streiff, tidligere racerkører og ven af tyskeren, i denne uge til fransk radio.
Schumacher, der med syv verdensmesterskaber er den mest vindende i Formel 1-historien, opførte hytten i Trysil i 1990'erne. Her opholdt han sig sammen med sin familie flere måneder om året, men efter at hans børn nåede skolealderen, har der været længere mellem besøgene i Norge, fortæller ejendomsmægleren.
Den 45-årige tysker og hans hustru Corinna har to børn i teenagealderen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde