Michel Platini tildeler Beckenbauer Uefa-hæder
Foto: Lennart Preiss/ Scanpix /Scanpix
Lennart Preiss/ Scanpix /Scanpix
En af de største profiler i fodboldspillets historie modtog onsdag endnu et bevis på, at han har bedrevet noget ganske særligt.
Den 67-årige tysker Franz Beckenbauer er af det europæiske fodboldforbund (Uefa) blevet tildelt hæderen Uefa President's Award, som blev overrakt af forbundets præsident, Michel Platini.
- Franz Beckenbauer har ydet et mindeværdigt bidrag til fodbold som spiller, træner og leder, siger Michel Platini til Uefa's hjemmeside.
Franz Beckenbauer, også kaldet "der Kaiser", vandt som spiller alt, hvad der er værd at vinde i fodboldverdenen.
Han vandt EM i 1972 og VM to år senere med det daværende Vesttyskland, og på klubplan triumferede han både nationalt og internationalt med Bayern München.
Beckenbauer vandt det tyske mesterskab fire gange, og tre år i træk fra 1974-76 førte han Bayern München frem til sejr i Europa Cuppen for mesterhold, datidens Champions League.
I 1972 og 1976 blev han kåret som årets bedste spiller i Europa.
- Han var lige så succesfuld, da han blev træner, og han førte sit land til VM-titlen, siger Michel Platini.
Franz Beckenbauer var chef for det vesttyske landshold fra 1984-90, og ved VM i Italien i 1990 strøg Vesttyskland til tops.
Senere førte han Olympique Marseille og Bayern München til nationale titler.
Franz Beckenbauer har tidligere været præsident i Bayern München, og han har i dag titel af ærespræsident i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde