Michelsen henter Bjørn Paulsen i Esbjerg
Esbjergs Bjørn Paulsen rykker videre til svensk fodbold. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
Esbjerg-spilleren Bjørn Paulsen skifter til den svenske fodboldklub Hammarby på en treårig kontrakt.
Hammarby-træner Jakob Michelsen har mandag hentet Esbjerg-spilleren Bjørn Paulsen på en treårig kontrakt.
Michelsen og Paulsen har begge en fortid i Sønderjyske, og Michelsen er tilfreds med nyindkøbet.
- Jeg er meget glad for, at Bjørn er på plads. En fysisk stærk spiller, som jeg kender godt fra tidligere.
- Han er en god leder, som i første omgang er hentet som midtstopper, men som også kan spille flere andre positioner, siger Jakob Michelsen til den svenske fodboldklubs hjemmeside.
Bjørn Paulsen fortæller, at det var rart at få fremtiden afklaret.
- Det føles lækkert endelig at få det på plads. Jeg er glad for at være her nu, siger Bjørn Paulsen.
Han havde Michelsen som træner i Sønderjyske i nogle få måneder i sommeren 2015, inden han skiftede til Esbjerg.
- Han er en rigtig god træner. Jeg havde ham ikke så lang tid i Sønderjyske. Det var selvfølgelig uheldigt, at jeg lige røg videre der, siger Paulsen.
Det var dog ikke afgørende for Paulsen, at Hammarby har Michelsen som cheftræner.
- Det havde ikke så stor betydning. Hammarby var en klub, der var interessant i forvejen.
- Det er selvfølgelig endnu bedre, fordi der er en dansk træner. Så har man lidt at læne sig op ad, forklarer den 25-årige spiller.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker