Mick Schumacher slipper med skrækken efter ulykke
Mick Schumacher kommer i ikke aktion i søndagens Formel 1-grandprix i Jeddah. Billedet er fra før ulykken lørdag. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussens teamkammerat Mick Schumacher er sluppet uskadt fra sit uheld, men misser søndagens grandprix.
Kevin Magnussens teamkammerat hos Haas, Mick Schumacher, er sluppet uskadt fra en alvorlig ulykke i lørdagens kvalifikation i Saudi-Arabien.
Det bekræfter Haas lørdag aften på Twitter.
Han kommer dog ikke i aktion i søndagens grandprix i Jeddah.
- Holdet har efterfølgende besluttet, at Kevin Magnussen bliver eneste deltager i det saudiarabiske grandprix, skriver Haas i en meddelelse ifølge AFP.
Ifølge holdet er Schumacher blevet undersøgt på først det medicinske center ved banen og siden på et nærtliggende hospital.
Tyskeren melder sig også selv i fin forfatning.
- Hej alle. Jeg vil bare sige, at jeg er ok. Tak for de venlige beskeder. Bilen føltes meget god. Vi kommer stærkere tilbage, skriver Schumacher på Twitter.
Schumacher mistede i topfart kontrollen over sin racer og bragede ind i barrieren.
Tv-billeder viste et tydeligt chokeret Haas-team i sekunderne efter kollisionen. Først fem minutter senere kom meldingen om, at den unge tysker var ved bevidsthed og umiddelbart var okay.
Hans sønderslåede racer var så medtaget, at den brækkede over på midten, da den skulle fjernes fra banen. Og sikkerhedsfolk skulle bruge lang tid på at rydde op efter ulykken.
Magnussen holdt hovedet koldt og kørte en tiendeplads hjem i kvalifikationen. Og danskeren får altså hele holdets opmærksomhed i søndagens grandprix, der begynder klokken 19 dansk tid.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet