Micki Nielsen åbner Kessler-stævne med sejr
Bokseren Micki Nielsen er fortsat ubesejret som professionel.
Lørdag aften vandt han den første kamp ved Carl Froch-Mikkel Kessler-stævnet i O2 Arena i London over den 33-årige englænder Paul Morris.
Det skete på teknisk knockout i 4. omgang foran nogle tusinde tilskuere i den store arena.
- Jeg tror, at han tog imod for mange slag, siger Micki Nielsen efter kamplederens beslutning om at stoppe det ulige opgør cirka midtvejs i sidste omgang.
Paul "The Maniac" Morris, der mødte frem med en rekordliste på blot fem sejre i 23 kampe, var som forventet et nemt bytte for den 20-årige dansker.
Micki Nielsen havde vundet alle sine første syv kampe som professionel, heraf de fem i 1. omgang.
Den unge mand fra Albertslund lægger dog ikke alverden i, at han fik endnu en sejr før tid, frem for at kampen var gået tiden ud.
- Det betyder ikke så meget for mig. Selvfølgelig er det altid godt at vinde på knockout, men så meget betyder det ikke, siger Micki Nielsen.
Den unge dansker skal allerede i aktion i næste måned ved et stævne i Aarhus.
Senere i aften bliver der fyldt i O2 Arena, når Mikkel Kessler og den engelske IBF-verdensmester Carl Froch mødes.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker