Micki Nielsen tager pointsejr over hårdfør brasilianer
Den 21-årige cruiservægter Micki Nielsen vandt på point over brasilianske Julio Cesar Dos Santos.
Bokseren Micki Nielsen kan fortsat kalde sig ubesejret efter en pointsejr lørdag over brasilianeren Julio Cesar Dos Santos ved Nordic Fight Night-stævnet i Frederikshavn.
Den 21-årige cruiservægter tog runde efter runde initiativet mod den sydamerikanske modstander, der blev jagtet rundt i ringen.
Dos Santos måtte tage imod slag fra alle vinkler, men den 37-årige veteran var ganske hårdfør.
Selv om slagene væltede ind over ham i byger, så virkede brasilianeren på intet tidspunkt rystet.
Der var kampen igennem for mange huller i Micki Nielsens parader, og i sjette omgang begyndte Dos Santos at ramme danskeren med flere uppercuts.
Samtidig begyndte trætheden at melde sig hos Albertslund-bokseren, der trods alt havde kræfter til at aflevere sine hårde slagserier i alle 10 omgange.
Julio Cesar Dos Santos var kommet til Danmark med en rekordliste indeholdende 27 sejre i 30 kampe som professionel.
Micki Nielsen har nu vundet samtlige 17 professionelle kampe i karrieren. Som en ekstra bonus er han med lørdagens sejr også indehaver af en mindre titel hos bokseforbundet WBC.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker