Midnatskamp sender dansk double mod French Open-finale
Mathias Boe og Carsten Mogensen ligner en finaleduo ved French Open efter at have slået et kinesisk par.
Danmarks bedste herredouble i badminton, Mathias Boe og Carsten Mogensen, ligner et godt bud på en finaledeltager ved Super Series-turneringen French Open.
I lørdagens semifinale kommer duoen i hvert fald til at bære en klar favoritværdighed.
På den anden side af nettet venter indoneserne Andrei Adistia og Hendra Aprida Gunawan, der rangerer som nummer 38 på verdensranglisten.
På samme liste ligger danskerne på tredjepladsen og er topseedet ved turneringen i Paris.
Boe og Mogensen levede op til den status sent fredag aften i en kamp, der udviklede til en midnatsforestilling.
Efter 69 minutter på banen var de syvendeseedede kinesere Chai Biao og Hong Wei nedkæmpet med cifrene 21-15, 18-21, 21-15.
Også lørdag skal Boe og Mogensen i aktion som de sidste.
Derimod skal den anden danske double i semifinalerne tidligt i aktion.
Klokken 15 åbner den danske mixeddouble Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl mod de fjerdeseedede englændere Chris Adcock og Gabrielle Adcock.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned