Midtbaneprofil er tabt for FC Midtjylland
Rilwan Hassan stopper i FC Midtjylland, når nigerianerens kontrakt udløber ved månedens udgang.
FC Midtjylland er indstillet på, at midtbaneprofilen Rilwan Hassan om få dage er fortid i den tidligere mesterklub.
Sportsdirektør Claus Steinlein har igennem flere måneder uden held forsøgt at forlænge kontrakten med den 25-årige nigerianer.
- Rilwan Hassan fortjener at få sin drøm opfyldt om et eventyr ude i Europa, og det under vi ham. Vi kommer ikke til at forlænge aftalen, siger Steinlein til Ekstra Bladets hjemmeside.
Den hårdtarbejdende midtbanespiller kom i en ung alder til FCM fra samarbejdsklubben Ebedei i Nigeria.
I 2010 fik han sin debut på FC Midtjyllands førstehold, inden han året efter fik sit gennembrud. Det er sammenlagt blevet til 180 kampe for FCM og 17 scoringer.
I 2014/15-sæsonen var han med til at sikre FCM klubbens første danske mesterskab.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde