Midtbanespiller lejes ud til Silkeborg og er færdig i AaB
AaB har valgt at udleje Filip Lesniak til Silkeborg, hvorefter hans kontrakt med nordjyderne udløber.
Fodboldspilleren Filip Lesniak skal det næste års tid tørne ud for Silkeborg i Superligaen. Og hvad der skal ske derefter, er uvist.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den har lejet den slovakiske midtbanespiller hos AaB, hvor han har kontraktudløb efter den sæson, der indledes fredag aften.
- Filip Lesniak passer godt ind i SIF (Silkeborg, red.) i forhold til kompetencer og den øvrige trup.
- Vi har tidligere set ham spille på et højt niveau i Superligaen og tror på, at vi kan få dette at se igen i SIF-trøjen, siger Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, til klubbens hjemmeside.
23-årige Filip Lesniak har tidligere været hos den engelske storklub Tottenham, hvor han blev noteret for en enkelt kamp i Premier League.
For to år siden kom han til AaB, hvor han havde succes i sin første sæson i Superligaen.
I sidste sæson blev det imidlertid kun til få optrædener for den nordjyske klub, der derfor ikke ønsker at benytte ham længere.
- Filip fik en god start i AaB og spillede næsten alle kampe i sin første sæson i klubben. Siden har det ikke udviklet sig, som hverken vi eller Filip havde håbet.
- Derfor ser vi lejemålet til Silkeborg som den rigtige løsning, for Filip har brug for at spille førsteholdsfodbold, og det havde han ikke udsigt til i AaB, siger AaB-sportsdirektør Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.
Filip Lesniak håber at kunne få gang i karrieren igen hos Silkeborg.
- Det betyder meget for mig, at Silkeborg tror på mig, og jeg vil gøre alt for at betale den tillid tilbage, siger han til Silkeborgs hjemmeside.
Klubben rykkede i sidste sæson op i Superligaen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned