22. august blev noget af en mærkedag for fodboldspilleren Bo Svensson. Sammen med holdkammeraterne i oprykkerklubben Mainz besejrede han mægtige Bayern München, og samtidig prøvede han i en alder af 30 år for første gang at spille på den centrale midtbane.
- Den plads har jeg haft siden træningen i går. Jeg har aldrig spillet den centrale midtbane tidligere i min karriere, men det gik godt, og jeg er glad for at kunne betale tilbage på den tillid, som træneren viser mig, siger Bo Svensson, der normalt altid spiller midterstopper.
Han var naturligvis lykkelig over sejren, og den er mere værd end de tre point, som oprykkerne fik ud af de 90 minutters anstrengelser.
- Når vi kan besejre Bayern med modigt og godt spil, så viser vi over for os selv, at vi hører til i den bedste række. Vi kommer senere i sæsonen til at løbe ind i nederlag og i perioder, hvor det ikke går så godt, og så kan vi kigge tilbage på denne kamp og overbevise os selv om, at vi godt kan være med, siger Bo Svensson.
Mainz er efter tre spillerunder ubesejret og har fem point på kontoen - tre flere end Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker