Danmarks bedste kvindelige bordtennisspiller kæmper sammen med 53 andre spillere for at sikre sig en af de 11 OL-pladser, der er på spil ved kvalifikationsstævnet i Luxembourg.
Mie Skov åbnede med en sikker sejr på 4-1 i sæt over Egle Stuckyte fra Litauen. Senere onsdag tabte Mie Skov dog sin anden kamp med 1-4 til franske Fang Xian Yi.
Torsdag venter der yderligere en gruppekamp for den velspillende dansker, som skal op imod bulgareren Sibel Remzi. Mie Skov kan tillade sig at tabe med 2-4 i sæt og stadig gå videre fra gruppespillet.
De danske herrer - og især Allan Bentsen - fik en skidt indledning på den europæiske OL-kvalifikation. Bentsen har kun en yderst teoretisk mulighed for at gå videre i turneringen efter to nederlag i træk.
Allan Bentsen åbnede med et nederlag på 2-4 i sæt til Shimon Rabinovich fra Israel, og senere tabte den rutinerede dansker også sin anden kamp, da det endte med et 1-4-nederlag til portugiseren Tiago Apolonia.
Jonathan Groth tabte sin åbningskamp med 0-4 til kroatiske Andrej Gacina, men Groth rejste sig flot og skaffede en vigtig sejr i sin anden kamp ved at slå Tomas Mikutis fra Litauen.
Groth kan stadig gå videre, men det kræver en sejr på mindst 4-1 i sæt i den tredje og sidste gruppespilskamp torsdag mod polakken Bartosz Such.
Bentsen og Groths vej til OL i London er i forvejen lidt længere end Mie Skovs, da der deltager 70 spillere i herrernes kvalifikationsturnering.
Hvis kvalifikationen i den europæiske OL-kvalifikation også glipper for Groth og Skov, så har de ligesom Bentsen chancen igen i maj, når der afholdes verdenskvalifikation i Doha i Qatar.
Michael Maze er allerede sikret en plads ved OL i kraft af sin høje placering på verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker