Mike Jensen drager på cypriotisk eventyr
Mike Jensen nåede at spille 291 kampe for Rosenborg. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters
Lisi Niesner/Reuters
Fodboldspilleren Mike Jensen skal efter syv år i Norge prøve kræfter med cypriotisk fodbold.
Den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen skifter efter syv år i norske Rosenborg til Apoel på Cypern.
Det meddeler Rosenborg på klubbens hjemmeside.
Midtbanespilleren har været stamspiller i den norske klub gennem hele sit ophold i Trondheim, hvor han de seneste år også har været holdets anfører.
Derfor er det også med blandede følelser, at Mike Jensen drager videre til lunere himmelstrøg.
- Det er egentlig svært at forstå, at jeg skal forlade Rosenborg. Der er mange følelser i spil, siger han til klubbens hjemmeside.
- Der ligger mange overvejelser bag beslutningen, men jeg tror, at dette var det rigtige tidspunkt for både mig og Rosenborg, hvis jeg skulle videre.
Med Mike Jensens afgang er der ikke danske spillere Rosenborg længere. Senest forlod Nicklas Bendtner klubben i 2019.
Mike Jensen nåede 291 kampe for klubben, for hvem han også scorede 51 mål. Han var med til at vinde fire mesterskaber og tre pokaltitler til klubben, som i 2019 havde problemer med at finde melodien.
Det ændrer dog ikke på, at Mike Jensen føler, han har meget at takke klubben for.
- Rosenborg og Trondheim kommer altid til at betyde meget for mig - både personligt og fodboldmæssigt. Det var i Rosenborg, jeg etablerede mig på et højt niveau. Det var der, jeg beviste, at jeg er god nok, siger han.
Mike Jensen står noteret for syv landskampe for Danmark. Han debuterede tilbage i 2010, inden han i 2013 skiftede fra Brøndby til Rosenborg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde