Mike Jensen flugter Rosenborg til flot CL-udgangspunkt
Mike Jensen var på pletten med et mål til 3-1, da Rosenborg i CL-kvalifikationen slog slovenske Maribor ude. (arkiv). Foto: Christoffer Andersen/Ritzau Scanpix
Christoffer Andersen/Ritzau Scanpix
Mike Jensen scorede, da Rosenborg fik perfekt CL-udgangspunkt ude mod slovenske Maribor.
Danske Mike Jensen viste klassen, da han onsdag scorede det sidste mål i Rosenborgs 3-1-sejr ude over Maribor i kvalifikationen til Champions League.
Med 20 minutter igen etablerede Rosenborg et pres mod det slovenske mål, og bolden endte hos danskeren, der i feltet bragede bolden i mål på en flugter.
Kampen var første opgør i tredje kvalifikationsrunde, og der venter derfor Rosenborg endnu et opgør mod Maribor på hjemmebane i den kommende uge for at avancere.
Efter tredje kvalifikationsrunde venter to playoffkampe, hvor den samlede vinder i disse opgør sikrer adgang til gruppespillet i Champions League.
Alexander Søderlund bragte med to mål Rosenborg foran 2-0 i anden halvleg, inden slovenerne reducerede, og Mike Jensen altså scorede det vigtige mål på udebane.
FC Porto var også i kamp på samme stadie i turneringen og slog ude russiske Krasnodar 1-0.
Krasnodar havde danske Younes Namli, der tidligere har spillet i hollandske Zwolle, med i startopstillingen. Han blev udskiftet efter 66 minutter.
Skotske Celtic var på besøg hos rumænske Gluj, og det opgør endte 1-1.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde