Mike Jensen har tidligere haft problemer med at spille sig på holdet i Brøndby. Men den 21-årige midtbanespiller er under træner Kent Nielsens ledelse blomstret op, og nu har parterne besluttet at forlænge samarbejdet.
Den nye kontrakt udløber den 31. december 2012, og Mike Jensen mener, at Brøndby giver ham optimale muligheder for udvikling.
- Det har været et rigtig godt efterår for mit vedkommende. Kent Nielsen har vist mig stor tillid, og jeg føler selv, at jeg har udviklet mig positivt under ham. Det er klart, at det betyder noget, at træneren tror på én, men i det hele taget er forholdene i Brøndby optimale, så jeg glæder mig til fortsættelsen, lyder det fra Mike Jensen i en pressemeddelelse.
Også Kent Nielsen glæder sig.
- Han har været igennem en rigtig god udvikling, hvor han har taget en masse ting til sig og selv skal have al den kredit, der skal gives. Han har fået meget større variation i spillet og bedre balance mellem det simple og det spektakulære. Han leverer en helstøbt indsats og er vokset meget taktisk og modenhedsmæssigt i spillet, siger Kent Nielsen.
Mike Jensen har spillet 71 førsteholdskampe i klubben og 67 ungdomslandskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde