Mike Jensen og co. får hviderussisk CL-modstand
Mike Jensen (i midten) var med i det første kvalifikationsopgør til Champions League i Belfast mod Lindfield, men den danske anfører blev sparret i returkampen. Foto: William Cherry/Presseye/Inpho/Ritzau Scanpix
William Cherry/Presseye/Inpho/Ritzau Scanpix
Rosenborg vandt samlet 6-0 over nordirske Lindfield og møder i CL-kvalifikationen hviderussiske Bate Borisov.
Mike Jensen kunne tage en slapper på bænken, da Rosenborg onsdag spillede sig videre i jagten på gruppespillet i Champions League.
Det lykkedes med en sikker 4-0-sejr hjemme over nordirske Lindfield, som Rosenborg i den første kvalifikationsrundes første opgør havde besejret 2-0.
Mike Jensen sad på bænken i hele opgøret, og der var ikke grund til at bringe klubbens anfører i spil.
I anden kvalifikationsrunde skal nordmændene møde hviderussiske Bate Borisov, som samlet besejrede polske Piast Gliwice, der har danske Mikkel Kirkeskov på holdet.
Det første opgør var endt 1-1, men på udebane i Hviderusland tabte polakkerne 1-2.
Piast Gliwice kom ellers foran 1-0 i returopgøret, men et par minutter før slutfløjt fik hjemmeholdet frispark, og bolden blev smidt ind i feltet, hvor Zakhar Volkov headede den i mål til 2-1.
Vejen til Champions Leagues gruppespil består af i alt tre kvalifikationsrunder afsluttende med en playoffrunde.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde