Mike Jensen rammer plet i Rosenborg-sejr
danske Mike Jensen kom på måltavlen, da Rosenborg lørdag slog Tromsø 2-1 i den bedste norske række. Foto: Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix
Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix
Bendtner kom ikke til at spille nogen rolle for Rosenborg i sejren over Tromsø. Det gjorde en anden dansker.
Mens VM i Rusland går ind i sin altafgørende fase, bliver der også spillet fodbold andre steder i Europa.
Som for eksempel i Norge, hvor Rosenborg med Mike Jensen og Nicklas Bendtner på holdet tog imod Tromsø lørdag aften.
Og mens den ene dansker fik afgørende indflydelse på spillet, så gjorde den anden ikke meget væsen af sig.
En "tam og næsten usynlig" Nicklas Bendtner blev således ifølge vg.no allerede skiftet ud i pausen af kampen.
Ifølge norske NTB skete udskiftningen, fordi Bendtner følte sig stiv i den ene lyske.
Anfører Mike Jensen derimod var stærkt medvirkende til, at Trondheim-klubben hentede en 2-1-sejr.
Efter en god halv times spil bankede han bolden i nettet fra halvdistancen med et flot langskud.
Senere øgede den kun 18-årige debutant Erik Botheim til 2-0, og så gjorde det knap så meget, at Tromsøs Runar Espejord reducerede kort før tid.
Den scoring blev sat ind på et oplæg af blot 17-årige Tromsø-debutant Sigurd Grønli.
Rosenborgs unge Erik Botheim var naturligt glad for sin scoring i sin første kamp for Rosenborg.
- Det var en fantastisk følelse. Den glemmer jeg aldrig, og jeg får svært ved at sove i nat, lød det efter kampen fra Rosenborgs debutant ifølge NTB.
Rosenborg havde indtil for nylig en tredje dansker i truppen i skikkelse af Jacob Rasmussen, men defensivspilleren skiftede i denne uge til Serie A-holdet Empoli.
Rosenborg ligger nummer to i tabellen, et point efter Brann, som dog har spillet en kamp færre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde