Den hårdtslående ørebider Mike Tyson aflyser sit besøg sammen med Mikkel Kessler hos de aarhusianske boksefans, som havde set frem til at byde ham velkommende 24. januar i Musikhuset Aarhus.
Arrangøren Mads H. Frederiksen fra F. Reklame beklager.
- Det er en stor skuffelse, at Mike Tyson må melde afbud. Vi har arbejdet hårdt på denne begivenhed igennem lang tid og så meget frem til at præsentere Mike Tyson og Mikkel Kessler i Aarhus, siger Mads H. Frederiksen i en pressemeddelelse.
Der er ingen forklaring på, hvorfor den kendte bokser ikke kommer til Aarhus.
Aarhus var ellers klar til at tage imod Mike Tyson, som blandt andet nåede at nedlægge Brian Nielsen i ringen, inden han indstillede karrieren i 2005.
- Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Musikhuset Aarhus, Aarhus by og vores samarbejdspartnere, som har vist stor interesse for arrangementet, siger Mads H. Frederiksen.
Arrangøren meddeler, at billetter kan refunderes der, hvor de er købt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde