Mikkel Bødker får grønt lys til ishockey-VM
Det danske ishockeylandshold får ved VM glæde af Mikkel Bødker, som til daglig optræder hos den amerikanske NHL-klub Phoenix Coyotes.
Phoenix Coyotes skriver på sin hjemmeside, at danskeren er en blandt seks af klubbens spillere, der er klar til mesterskaberne i Sverige og Finland.
Bødker er den anden danske NHL-spiller, der meldes klar til den nært forestående slutrunde.
Oliver Lauridsen, der fik sin NHL-debut i år og som spiller for Philadelphia Flyers, er også meldt klar til VM.
Danmarks Ishockey Unions general manager, Kim Pedersen, har givet udtryk for, at han håber på tre danske NHL-spillere ved VM.
Ud over Oliver Lauridsen og Mikkel Bødker har Kim Pedersen nævnt Philip Larsen fra Dallas Stars som mulig deltager.
VM afvikles i perioden 3.-19. maj i Stockholm og Helsinki. Danmark spiller sine puljekampe i Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde