Mikkel Bødker lyner igen forgæves i NHL
Den danske stjerne scorede et fremragende mål for Arizona Coyotes, der igen måtte se sig besejret i NHL.
Mikkel Bødker sprudler i øjeblikket forgæves for Arizona Coyotes i NHL.
Natten til fredag kom den danske stjerne endnu en gang på måltavlen, da hans klub led det tredje nederlag i træk i verdens stærkeste ishockeyliga.
Bødker udlignede til 1-1 med en fremragende scoring i et 1-4-nederlag på egen is til Calgary Flames.
Den 25-årige dansker leverede en fornem soloaktion, da han i anden periode tog et træk tilbage og i et sandt mylder af modspillere fandt et lille hul og sendte pucken over målstregen.
Bødker har nu scoret fem gange i de seneste fire kampe for Coyotes. Desværre for danskeren har hans holdkammerater i samme periode blot bidraget med tilsammen tre scoringer. Derfor er det kun blevet til en enkelt sejr i de seneste fire kampe.
Med sine i alt 14 scoringer i denne sæson overgår Mikkel Bødker en anden dansker med succes i NHL.
Jannik Hansen scorede natten til fredag sit 10. sæsonmål for Vancouver Canucks, der slog Philadelphia Flyers med 4-0. Hansen scorede kampens sidste mål for de canadiske gæster.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned