Mikkel Bødker sikrer sit hold point med NHL-milepæl
Foto: Christian Petersen /Scanpix
Christian Petersen /Scanpix
Mikkel Bødker er i gang med sin sjette sæson i NHL-ligaen i ishockey, og danskeren udvikler sig stadig i opadgående retning.
Således lykkedes det ham i nattens kamp mod Columbus Blue Jackets for første gang i karrieren at nå op på 50 point i grundspillet.
Det skete, da han fik næstsidste stav på Oliver Ekman-Larssons udlignende mål til 3-3, der faldt blot 15 sekunder før tid.
Dermed sikrede Coyotes sig et enkelt point og en overtidsafgørelse, som Columbus dog trak sig sejrrigt ud af.
Med tre kampe tilbage ligger Phoenix to point efter Dallas i kapløbet om den sidste wildcard-plads til slutspillet i Western Conference.
For Frans Nielsen og New York Islanders er slutspilschancen forlængst glippet, men det stopper ikke den tidligere Herning-spiller, der også er i gang med sin bedste sæson.
Nielsen scorede Islanders' eneste mål i 1-4-nederlaget til Ottawa Senators. Det var nummer 25 i sæsonen og point nummer 54 i grundspillet - det højeste, en dansker endnu har præsteret.
Philip Larsen rundede nattens danske pointhøst af, da han assisterede ved Edmonton Oilers' eneste mål i 1-4-nederlaget til Colorado Avalanche.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde