Men også målmanden Darko Stanic er svær at passere, og det var især de tre spillere, som sørgede for et dansk nederlag i det indledende gruppespil.
- Serbien har spillet med et rigtig godt forsvar. De har også nogle skytter, som kan lave nogle vilde mål, hvilket man også så mod Kroatien.
- De havde Ilic og Vujin, som lavede et par vilde mål til sidst, som afgjorde kampen. Og så har de en dygtig målmand i Stanic, som igen mod Kroatien havde nogle vigtige redninger, da det var nødvendigt, siger Mikkel Hansen.
I Danmarks anden kamp ved EM vandt Serbien 24-22 over Danmark, men Mikkel Hansen er ikke hævntørstig. Han vil bare vinde EM-guldet.
- Jeg ved ikke, om det er revanche, jeg tænker på. Det eneste, jeg tænker på, er at vinde kampen, siger han.
Det kræver, at danskerne spiller væsentligt hurtigere og løber meget mere end i den første kamp mod serberne.
- Vi fik slet ikke løbet nok i den første kamp. Hvis vi spiller hurtigt, så har vi før haft held med at slå dem. Spiller vi langsomt, får vi problemer, ligesom vi gjorde sidst, mener Mikkel Hansen.
- Nu er vi kommet i finalen, og nu vil vi vinde det her, siger han.
Rejsen til finalen har været meget speciel for Mikkel Hansen.
- Jeg vil nok bruge ord som fuldstændig vanvittigt. Surrealistisk. Der var nok ikke mange, der troede på os. Vi var skuffede over os selv, og folk udefra har forståeligt nok også været skuffede over os.
- Nogle gange handler det om at blive ved med at jagte og tro på det, og så lykkes det. Vi er meget taknemmelige over de andre resultater, for det har været helt ekstremt med de mange vilde resultater, siger Mikkel Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde