- Det er dejligt at være her igen. Der kommer til at være masser af mennesker, og Barcelonas spillere vil være meget mere aggressive og vildere, end de var i det første opgør. De kører helt sikkert på hele vejen, så det bliver spændende, siger han.
Første opgør endte med dansk sejr på 29-23, så Barcelona har noget at indhente, hvis de skal ende med en samlet sejr og dermed en kvalifikation til CL-semifinalen på bekostning af AG København.
- De fik ikke mange kontramål mod os, men de står godt defensivt. Kasper Hvidt havde mange redninger for os, og det gav os en masse lette kontramål.
- Her skal vores fokus ligge igen. Vi skal spille ordentligt og stå godt i forsvaret, for begge hold spiller klogt og arbejder hårdt for at gøre det så godt som muligt, siger Mikkel Hansen.
Danskeren er dog forberedt på Barcelonas spillere.
- De kommer farende fra start. De vil vise deres hjemmebanetilskuere, hvem der skal vinde. Men jeg tror på, at vi kan vinde igen, siger han.
Mikkel Hansen håber, at der bliver tid til at gense de gamle venner og kolleger fra danskerens tid i Barcelona, der varede fra 2008 til 2010, hvor han vendte tilbage til Danmark og fik kontrakt med AG København.
Men han har ikke nogen planer om at skulle tilbage for at spille for Barcelona i løbet af sin håndboldkarriere.
- Jeg skal fokusere på at spille og ikke på at stå i den her arena igen engang. Jeg har en lang kontrakt med AGK, siger han.
Om ikke andet, så ser Mikkel Hansen sine gamle venner i knap halvanden time fra lørdag aften klokken 20.00, når kampen mellem Barcelona og AG København går i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde