Mikkel Hansen: Det bliver stort i Paris
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Ligesom eksperterne mener hovedpersonen Mikkel Hansen selv, at Paris Handball og ham selv er et godt makkerpar.
- Jeg vil gerne være med til at bygge noget stort op, og det her tror jeg, bliver rigtig, rigtig stort, siger Mikkel Hansen til sporten.tv2.dk.
Citatet lyder næsten som det, der kom fra fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic, da han skiftede til stenrige Paris-Saint Germain. Men der er også ligheder mellem de to - Paris Handball har nemlig også mange penge og satser stort på den kommende sæson.
Og selv om Mikkel Hansen netop har været oppe at flyve, men også har ramt jorden hårdt med danske AG København, er han imponeret over den franske klub.
- Jeg synes faktisk, deres sportslige set-up har virket rigtigt godt på mig. Jeg havde en god snak med deres direktør omkring deres fremtidsplaner, og det synes jeg egentlig passede godt til mig, siger Mikkel Hansen.
Netop på grund af konkursen i AG København blev klubjagten for Mikkel Hansen ekstra intens. For det første kom nyheden om konkursen under OL, hvor han var bundet til landsholdet i London, og for det andet er sæsonen lige om hjørnet.
- Selvfølgelig er jeg lettet nu. Der har været rimelig meget run på, og normalt plejer man at have lidt bedre tid til at tage beslutningerne. Det har der ikke været den her gang, og det har været okay. Lidt hektisk, men okay, siger Mikkel Hansen til DR Sporten.
Mikkel Hansen har skrevet en fireårig kontrakt med det franske mandskab. Han begynder allerede med træningen i Paris tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie