Mikkel Hansen er blevet far til en dreng
Håndboldspilleren Mikkel Hansen er lørdag blevet far til en dreng, der skal hedde Eddie Max. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen kan efter alt at dømme være med i Danmarks første VM-kamp mod Chile i Royal Arena i København.
Mikkel Hansen er lørdag blevet far til en dreng. Det afslører håndboldspillerens kæreste på Instagram.
Danmark indleder torsdag VM på hjemmebane mod Chile, og den overståede fødsel åbner op for, at Mikkel Hansen kan være med fra slutrundens start.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) fortæller til DR, at Mikkel Hansen ikke er med i søndagens testkamp mod Ungarn i Odense, og det er uvist, hvornår PSG-stjernen vender tilbage.
- Landstræneren og Mikkel Hansen aftaler internt, hvornår Mikkel er tilbage i VM-lejren, siger Alexander Elverlund, der er pressechef i DHF.
I torsdags fik Mikkel Hansen lov til at forlade den danske VM-lejr for at være sammen med kæresten, der stod til snart at skulle føde.
Mikkel Hansens kæreste hedder Stephanie Gundelach, og hun har søndag lagt et billede ud på Instagram med den nyfødte baby.
- Eddie Max. 05.01.19, står der kortfattet i teksten til billedet.
Efterfølgende er det strømmet ind med lykønskninger til den nybagte mor.
Danmark spiller sin første VM-kamp mod Chile på torsdag i København. Derefter rykker holdet videre til Herning i resten af gruppespillet.
I gruppe D skal Danmark desuden møde Tunesien, Saudi-Arabien, Østrig og Norge.
Landstræner Nikolaj Jacobsen fortalte fredag, at han håbede på, at Mikkel Hansen kunne være med i den sidste testkamp søndag mod Ungarn, men det blev ikke tilfældet.
Torsdag missede Mikkel Hansen også den første testkamp mod Ungarn, hvor Danmark i Aarhus vandt med hele 33-19.
Danmarks kamp mod Ungarn fløjtes i gang søndag klokken 16.10.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde