Mikkel Hansen: Fejl kommer til at koste til EM
Laver Danmarks håndboldmænd dyre fejl til EM som mod Norge, kommer de ifølge Mikkel Hansen ikke langt.
Det kommer til at koste til EM, hvis Danmarks håndboldmænd laver lige så mange fejl som i torsdagens Golden League-kamp mod Norge, der endte 27-27.
Det siger Mikkel Hansen til TV2 efter hjemmebaneopgøret, hvor Danmark ellers var foran 26-21.
- Hvis vi starter et EM og laver så mange fejl, kommer man nok ikke superlangt, lyder det.
- Til sidst bar det lidt præg af, at jeg i hvert fald fik lavet nogle dumme tekniske fejl. Generelt set fik vi smidt et par dumme bolde væk, og de fik et par lette mål, og så kom de op til sidst.
Opgøret var den første af tre, inden EM i Tyskland starter i næste uge.
Danmark møder i sin næste kamp ved Golden League-stævnet Egypten på lørdag eftermiddag i et ligeledes udsolgt Royal Arena.
Torsdag i næste uge åbner Danmark sit EM, når Tjekkiet venter i første gruppekamp i München.
Siden gælder det Grækenland og Portugal samme sted. De to bedste hold i gruppen avancerer til mellemgruppen.
Mikkel Hansen endte på seks træffere i torsdagens opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned