Det er en fantastisk følelse, Mikkel Hansen står med efter sejren over Makedonien ved håndbold-EM, hvor han spillede en helt formidabel kamp.
- Det var en kæmpe forløsning, nu hvor vi havde tabt to tætte kampe til Serbien og Polen. Det var rigtig vigtigt for os at vinde over Makedonien, siger Mikkel Hansen.
12 mål blev det til for AG København-profilen, og det var flere, end han havde lavet i de første tre kampe.
- Det var også en forløsning for mig. Det var dejligt at komme i gang, og det giver selvtillid, siger Mikkel Hansen.
Mandag venter Tyskland i den anden kamp i mellemrunden, og det er igen en kamp, der skal vindes for at holde Danmark i live i forhold til at nå en semifinale.
- Det er en kamp, vi skal vinde. Vi har taget et skridt videre, og nu skal vi tage et mere.
- Tyskland har et rigtig godt hold, men igen handler det for os om at vinde, så det er det, vi sigter efter, fastslår Mikkel Hansen.
Danmark har to point i mellemrunden, mens Tyskland og Serbien begge har fem point, så meget skal stadig flaske sig, før Danmark kan skimte en semifinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned