Mikkel Hansen giver unge træningsprogram i coronapause
Mikkel Hansen har et program klar til de unge, der ønsker at spille håndbold midt i coronapausen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen ønsker at holde den unge generation af håndboldspillere i gang midt i coronakrisen.
Håndboldspillere må ikke spille kampe og træne normalt i deres klubber på grund af udbruddet af coronavirus.
Men derfor behøver håndboldspillet ikke at stå helt stille, hvis det står til Mikkel Hansen, som har været med til at udvikle et program specielt for de unge.
- Ingen kampe, ingen træning og meget lidt fællesskab hæmmer udviklingen af den næste generation af håndboldspillere, siger Mikkel Hansen.
Han har sammen med firmaet Performance Lab, som han selv er en del af, udviklet et online træningsprogram.
Det er lavet specielt til ungdomsspillere i forhåbning om, at de kan holde lysten til træning kørende i denne mærkværdige tid, fortæller Mikkel Hansen.
Der er indlagt restitution, så kroppen kan hvile. Derudover er hele programmet lavet, så det kan udføres uden redskaber andet end en stol, et bord og en bold.
- Normalt træner jeg ikke liggende under et havebord. Men hvorfor ikke i denne tid?
- Lad os holde gejsten, måske endda forbedre vores form og teknik på trods af corona, men med respekt for myndighedernes anbefalinger, siger Mikkel Hansen, der selv træner seks dage om ugen for tiden.
Alle unge håndboldspillere fra U13 til U19 kan få programmet gratis gennem deres klub.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker