Mikkel Hansen kåret som VM's vigtigste spiller
Foto: Josep Lago /Scanpix
Josep Lago /Scanpix
Det virker helt forkert, når man tager det rædsomme danske spil i VM-finalen i betragtning.
Ikke desto mindre er hele fire spillere fra Danmark hædret efter VM-turneringen, fordi de har gjort en god figur igennem hele VM-turneringen.
Den fornemste pris går til Mikkel Hansen, som godt nok er blevet detroniseret som verdens bedste håndboldspiller, men som ikke desto mindre er blevet kåret som den mest værdifulde spiller ved VM.
Topscorertitlen var der ikke så megen tvivl om, for Anders Eggert var allerede inden finalen så godt som sikker på at nappe den. Flensburg-fløjen lavede tre mål i finalen og sluttede dermed på totalt 55 mål.
På Allstar-holdet er der fundet plads til to danskere. Niklas Landin blev kåret som VM's bedste målmand, selv om han klart blev overstrålet af spaniernes Arpad Sterbik i finalen.
Også Hans Lindberg blev vurderet til at være bedste mand på sin position, højre fløj.
De øvrige spillere på All Star-holdet er Timur Dibirov (Rusland), Alberto Entrerrios (Spanien), Domagoj Duvnjak (Kroatien), Laszlo Nagy (Ungarn) og Julen Aguinagalde (Spanien).
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker