Mikkel Hansen forsøger at komme gennem det svenske forsvar, mandag aften under håndsboldlandskampen i Malmø Arena. Foto: Lars Poulsen/POLFOTOLars Poulsen/POLFOTO
Misforståelserne i det danske forsvar skal ryddes af vejen inden VM i Qatar, mener Mikkel Hansen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Sverige blev holdt nede på blot 23 mål, da de danske håndboldherrer vandt 24-23 i en VM-testkamp i Malmö Arena mandag aften.
Det var mere end godkendt, men alligevel er der ting, som kan gøres bedre i det danske forsvar inden januars VM-slutrunde i Qatar, mener Mikkel Hansen.
- Det var vores første kamp sammen i lang tid. Kønt var det ikke, men lige meget hvad er det altid fedt, når man vinder som hold. Også selv om vi var en lille smule presset til sidst.
- Det viser god karakter, siger Mikkel Hansen.
Svenskerne fik lov til at lave for mange indspil til stregen, og det gav en del nemme mål til hjemmeholdet.
Annonce
- Forsvaret var udmærket. Vi stod ok, men der var nogle misforståelser hist og pist, hvor de kom lige lovlig let igennem.
- Sådan er det, når man dækker lidt anderledes, end hvad vi er vant til. Det tager lidt tid og ikke blot fem træninger, siger Mikkel Hansen.
Den danske VM-bruttotrup har været samlet i under en uge, og det kunne ses på banen, hvor angrebsspillet endnu ikke sad helt i skabet.
- Der blev ikke scoret så mange mål, og det vidnede om to hold, der ikke har spillet i et stykke tid, og som lige skal finde sig selv rent angrebsmæssigt, vurderer Mikkel Hansen.
Paris Handball-stjernen blev kampens topscorer med otte kasser, og han scorede dermed en tredjedel af de danske mål - heraf fem i anden halvleg.
Næste VM-testkamp bliver mod Slovenien på fredag i Odense. Danmark skal også spille yderligere to testkampe lørdag og søndag, inden holdet skal i aktion ved VM mod Argentina 16. januar.
Mikkel Hansen forsøger at komme gennem det svenske forsvar, mandag aften under håndsboldlandskampen i Malmø Arena. Foto: Lars Poulsen/POLFOTOLars Poulsen/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned