- Vi skal vinde DM for at komme i Champions League, men i sidste ende handler det om, at AG København selvfølgelig skal være dansk mester. Alt andet er ikke godkendt, siger Mikkel Hansen i en pressemeddelelse.
AG København spillede i den forgangne weekend Final4-stævnet i Køln, hvor holdet endte på tredjepladsen i Champions League.
- Vi ville gerne have været i finalen i Champions League, så det var en skuffelse at ryge ud. Men når man ser tilbage på vores sæson og kampe mod nogle af verdens bedste hold, så har vi gjort det godt, siger Mikkel Hansen.
Bagspilleren forventer ingen nem opgave i DM-finalerne mod Bjerringbro-Silkeborg.
- Vi har respekt for enhver modstander, der er nået til finalen. Det gælder også BSV, som har gjort det rigtig godt.
- Men spiller vi vores eget spil med et stærkt forsvar, hurtigt kontraspil og den tålmodighed, vi har vist i de store kampe hele året, så skal vi også tage guldmedaljerne, siger Mikkel Hansen.
Returkampen bliver spillet lørdag i Herning, eftersom AG København har valgt at flytte hjemmebane til Boxen, der har plads til 12.000 tilskuere.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker