Mikkel Hansen og Mathias Gidsel sidder over mod Frankrig
Mikkel Hansen er en af de profiler, som får en fridag onsdag. (Arkivfoto) Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Det bliver en flok danske reserver, der skal forsøge at besejre de olympiske mestre fra Frankrig.
Danmark sparer flere af sine nøglespillere i den sidste kamp i mellemrunden mod Frankrig ved EM i håndbold.
Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Magnus Saugstrup overværer sammen med Jannick Green kampen fra stolene bag det ene mål og kommer derfor ikke i aktion.
Det oplyser landsholdsassistent Henrik Kronborg halvanden time før kampstart.
- De har spillet rigtig meget, og jeg forventer også, at de skal spille meget i weekenden. Det passer rigtig fint at få nogle friske kræfter i spil, siger han.
Frankrig skal bruge en sejr eller uafgjort for at gå videre, mens Danmark allerede er sikker på avancement.
Eneste spørgsmål er, om det bliver Spanien eller Sverige, som danskerne møder i fredagens semifinale.
Vinder Danmark kampen, venter svenskerne, mens spanierne står klar i tilfælde af dansk nederlag.
Niclas Kirkeløkke starter på højre back. Det gjorde han også med stor succes i den sidste kamp indledende runde mod Nordmakedonien, hvor han stod for ni mål.
Han danner bagkæde med Rasmus Lauge og Jacob Holm, mens Simon Hald indtager stregen, og Emil Jakobsen og Lasse Svan udgør fløjene fra start.
Kevin Møller afløser Niklas Landin i målet, mens Henrik Møllgaard bytter med Holm, når danskerne forsvarer.
Opgøret spilles 20.30 i MVM Dome i Ungarns hovedstad, Budapest.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker