Mikkel Hansen skal skyde den russiske bjørn i sænk
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Danmark har igen Mikkel Hansen med i startformationen ved håndbold-VM, hvor Rusland i aften venter. Det oplyser Danmarks assistenttræner Henrik Kronborg før kampen.
Mikkel Hansen fik som den eneste slet ikke noget spilletid i lørdagens 41-27-sejr over Qatar.
Venstrebacken fra Paris Handball har døjet med et ømt knæ i efteråret, og derfor bliver han sparet i de nemmeste kampe ved VM.
Derudover begynder Niklas Landin igen i det danske mål. I forsvaret er der genvalg til René Toft Hansen og Henrik Møllgaard centralt, mens Rasmus Lauge også begynder på banen.
Hans Lindberg er tilbage på sin vante plads på højre fløj, hvor Lasse Svan Hansen må tage plads på bænken.
På den anden fløj begynder Anders Eggert igen inde. Både Lindberg og Eggert lavede otte mål mod Qatar.
- Vi har stor respekt for Ruslands skytter. De spiller anderledes, end hvad Danmark er vant til at se dem spille.
- Opgaven er for os er at få nogle lette mål på kontra. Vi skal også spille bolden hurtigt op på midten, når russerne har scoret. Det er opskriften, og vi føler os godt klædt på, siger Kronborg.
Rusland vandt lørdag sin første kamp ved VM med 30-25 over Island.
Danmark-Rusland-kampen begynder klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned