Mikkel Hansen: Vi skulle have dræbt kampen
Mikkel Hansen var ærgerlig over, at det danske landshold ikke fik sat tingene ordentligt på plads mod Litauen.
Det danske herrelandshold i håndbold vandt torsdag aften med overbevisende 31-21 hjemme over Litauen i kvalifikationen til EM i 2016.
Normalt ville en sejr af den størrelse være tilfredsstillende.
Men landsholdets store stjerne Mikkel Hansen havde gerne set en endnu større sejr mod de upåagtede litauere.
- Jeg er nogenlunde glad efter den her sejr. Havde vi vundet med 15, så havde jeg været rigtig godt tilfreds.
- Vi skulle have kørt videre efter pausen og dræbt kampen. Der var ingen grund til, at vi lukkede dem ind i kampen igen, siger Mikkel Hansen.
Danmark førte 16-8 ved pausen, og med slutresultatet 31-21 vandt danskerne kun anden halvleg med to mål.
Mikkel Hansen blev topscorer med syv mål. Han mener, at danskerne skulle have været mere kyniske.
- De får lov til spille sig tilbage i opgøret, og nu kan de tage tilbage til Litauen med følelsen af, at de var med i kampen. Det er ærgerligt, for det synes jeg ikke, at de var.
- Det havde været bedre at vinde stort i forhold til at sætte sig i respekt for de andre hold i gruppen.
- Næste gang vi eksempelvis møder Litauen, kan de nu tænke tilbage på, at de trods alt var med i en halvleg. Den følelse skulle de ikke have haft lov til at få, siger Mikkel Hansen.
Det danske herrelandshold og Mikkel Hansen skal i aktion igen allerede på søndag, hvor Bosnien venter i danskernes anden kamp i EM-kvalifikationen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned