Håndboldlandsholdets stjernespiller Mikkel Hansen er meget skuffet over 27-31-nederlaget ude til Rusland i EM-kvalifikationen.
- Vi var der ikke fra start, og så kom de stille og roligt foran. Rent defensivt var vi for ringe, vi var hele tiden bagefter, og deres stregspiller fik nærmest lov til at lege med os, siger Mikkel Hansen til TV2.
- Angrebsmæssigt kom vi til chancer, men vi skød deres målmand til at være verdens bedste, siger AG København-spilleren med henvisning til de svage danske afslutninger.
Lørdag venter den omvendte kamp i gruppe 7 i Horsens, og her skal Danmark være helt anderledes forberedt, vurderer Mikkel Hansen.
- Vi slog ikke til i dag, og vi må forberede os bedre til næste kamp og være klar. Gør vi det, tror jeg på, at vi kan gå videre, forhåbentlig som nummer et, siger han.
Både Danmark og Rusland er på kurs mod EM i Serbien næste år, men førstepladsen i gruppen kan give en bedre seedning./ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker