Mikkel Hansen vil smadre sig selv for sejr
Mikkel Hansen vil dog hjertens gerne gå hele vejen ved slutrunden i Serbien, hvor Danmark kun mangler to sejre for at stå øverst på skamlen.
- Ingen tvivl om det. Der er ikke noget bedre end at vinde i min verden. Alle, der har prøvet at vinde noget, ved, at følelsen er den bedste i hele verden.
- Det er derfor, man tonser rundt og smadrer sig selv konstant. Det er for at vinde de her kampe, semifinaler og finaler. Det er de kampe, vi spiller for, siger Mikkel Hansen.
AG København-stjernen synes, Danmark spiller bedre end i begyndelsen af turneringen, hvor holdet tabte to kampe.
- Jeg tror ikke, vi har set toppen af det, vi kan præstere. Jeg håber helt sikkert, vi har mere i posen.
- Og hvis jeg ikke troede på, at vi kunne slå Spanien, så sad jeg ikke her. Men jeg har også meget respekt for dem. Der er ingen tvivl om, at de har et rigtigt godt hold, men det har vi også, siger han.
Selv om Mikkel Hansen gerne vil vinde EM-guld, så fokuserer han lige nu udelukkende på semifinalen.
- Det næste projekt er at vinde over Spanien. Det bliver en spændende kamp. Spanien er måske det bedst spillende og mest stabile hold.
- Omvendt har vores formkurve gået sådan her, siger Mikkel Hansen og illustrerer kurven med næsten lodret håndflade op mod loftet.
- Vi spiller bedre og bedre for hver kamp, der går. Og med mere og mere selvtillid. Så selv om vi ved, det bliver en svær kamp, så tror vi også på os selv, understreger han.
Kampen fløjtes i gang klokken 17.45 i Beogradska Arena.
/ritzau/
Guldsnakken er for en stund lagt lidt på hylden hos de danske håndboldherrer, for det gælder først og fremmest om at slå Spanien i aftenens EM-semifinale.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned