Ude er måske godt, men hjemme er meget, meget bedre.
Sådan er holdningen hos mange professionelle boksere, men ikke den danske verdensmester Mikkel Kessler, som den 21. november sætter sit VM-bælte hos World Boxing Association på spil mod André Ward. Det sker i amerikanerens hjemby, Oakland, i den danske supermellemvægters første kamp i Super Six-turneringen.
- Da jeg underskrev kontrakten til turneringen, sagde jeg, at det var ligegyldigt for mig, hvor jeg skulle bokse, siger Mikkel Kessler, som for femte gang i karrieren skal bokse uden for Danmark.
Kessler deltog natten til onsdag dansk tid i en timelang telefonkonference, hvor han af danske og internationale medier blev udspurgt om sine muligheder på André Wards hjemmebane. Og selv om Mikkel Kessler udmærket kender de uskrevne regler i bokseverdenen, herunder kontroversielle pointafgørelser til hjemmebokserens fordel, føler han sig på sikker grund mod Ward, som er tidligere OL-guldvinder.
- Selvfølgelig, hvis det kommer til en pointafgørelse, så har man et point, når man er på hjemmebane. Men jeg scorer mange point i runderne. Jeg har prøvet det før, så det er jeg ikke bange for, siger Mikkel Kessler.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker