Mikkel Kessler kan allerede i juni igen få muligheden for at kalde sig regerende verdensmester i et af de store bokseforbund.
Kesslers promotorfirma, Team Sauerland, har ifølge B.T. tilbudt WBO-verdensmesteren, tyskeren Robert Stieglitz, en titelkamp i juni måned, og udsigten til at komme i ringen igen i en VM-kamp glæder den danske supermellemvægtsbokser.
- Det er fantastiske nyheder. Stieglitz er en topfighter og en meget stærk modstander. Jeg savner boksning helt vildt, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage i ringen og fortsætte, hvor jeg slap mod Carl Froch, siger han til B.T.
Der er fortsat to ting, der skal falde på plads, før VM-kampen bliver realitet. Ud over, at Stieglitz skal sige ja tak til tilbuddet, skal Mikkel Kesslers øjenproblemer også være løst.
Men det bliver de, forsikrer han.
- Ventetiden er næsten forbi. Så snart lægerne giver mig et ok, begynder jeg at sparre igen. Forhåbentlig senest i marts, siger Kessler.
Den tidligere verdensmester venter også på den WBC-titelkamp, han har til gode efter at være stoppet af en øjenskade i Super Six-turneringen.
Men den kan han efter alt at dømme ikke få, før Super Six er overstået og WBC-bæltet har fundet sin ejermand.
Der skal dog først bokses Super Six-semifinaler til sommer, og derefter går der en rum tid, før der er fundet en vinder i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde