Mikkel Kessler er ikke længere verdensmester i supermellemvægt hos World Boxing Association. Natten til søndag dansk tid tabte den danske bokser i 11. omgang til amerikaneren Andre Ward i Oracle Arena foran omkring 10.000 larmende tilskuere i Oakland.
Mikkel Kessler led dermed sit andet nederlag som professionel og fik en dårlig start på Super Six-turneringen, som han af mange bokseeksperter ellers er spået til at vinde.
Den danske titelindehaver forsøgte at sætte sig i respekt fra begyndelsen af kampen, men kunne ikke finde våbnet til at komme forbi Andre Ward, der viste sig som en fremragende bokser.
Amerikaneren brugte sin hurtighed og sit mod til at skabe et solidt pointforspring, og dermed skulle Kessler jage Ward mod kampens afslutning.
I 11. omgang var det slut, da Andre Ward ramte danskeren med en bragende højrehånd, som forværrede den flænge omkring øjet, Kessler allerede havde pådraget sig tidligere i kampen.
Mikkel Kessler er nu noteret for 42 sejre og to nederlag som professionel, mens Andre Ward er ubesejret i 21 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker