Mikkel Kessler har indstillet boksningen i ni måneder for at få bragt sit syn i orden til fremtidige kampe.
Men efter to måneder er synet ikke blevet bedre, fortæller Kessler, efter at han tirsdag var til tjek hos en tysk øjenspecialist.
- Jeg havde håbet, at det var bedre, men jeg føler det samme. Jeg kan ikke mærke, der er forbedringer, så jeg er sgu lidt ked af det, siger Kessler til sporten.tv2.dk.
Planen er dog fortsat at holde ni måneders pause for derefter at genoptage boksekarrieren, og ifølge lægen er der enkelte lyspunkter.
- Der er ingen bedring på mine øjne, men han siger, at jeg har vænnet mig mere til generne. Man vænner sig til alt, siger bokseren.
Øjenskaden betød, at Kessler tidligere i år måtte trække sig fra Super Six-turneringen, hvor seks af verdens bedste supermellemvægtere mødes.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub