Mikkel Mac toer i Frankrig
Foto: Formulas racing
Formulas racing
Endelig lykkedes det at stå på podiet for Nykøbing-kører
Motorsports-køreren Mikkel Mac fra Nykøbing var et stort, bredt smil søndag aften: Sammen med sit team var han netop blevet nummer to i fjerde afdeling af årets European Le Mans Series.
Andenpladsen blev kørt hjem på den sydfranske bane, Paul Ricard, hvilket var en stor præstation.
Det danske team havde opnået en tilfredsstillende sjetteplads i lørdagens kvalifikation, og teamets bronzekører, Johnny Laursen, startede derfor som nummer seks i søndagens fire timer lange løb.
Det lykkedes Laursen at avancere til fjerdepladsen, hvorefter Mikkel Jensen, der havde sin første start i løbsserien for Formula Racing, kørte Ferrarien op på andenpladsen i GTE-klassen.
Her tog Mikkel Mac ovewr, og kan var meget tæt på den ultimative triumf, da han passerede målstregen ganske få sekunder efter den vindende bil fra JMW.
- Så tæt på. Men fantastisk at være tilbage på podiet. Tak til hele teamet og til Johnny og Mikkel for en suveræn indsats, siger Mikkel Mac.
Andenpladsen betød et gevaldigt spring i den samlede stilling fra niende- til femtepladsen.
Andenpladsen gav 18 point, så Mikkel Mac og co. har 34 point. JMW, der vandt søndagens løb, fører med 68 point.
Der resterer to løb, så Mikkel Mac får nok svært ved at gentage triumfen fra sidste år, hvor han hentede karrierens første Le Mans-sejr.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned