Milan ansætter fyrede Inzaghis ven som ny cheftræner
Serberen Sinisa Mihajlovic er blev ansat som ny cheftræner i AC Milan. Han har fået en toårig kontrakt.
Mindre end en time efter, at AC Milan offentliggjorde, at cheftræner Filippo Inzaghi var blevet fyret, har klubben afløseren på plads.
Og som forventet er det serberen Sinisa Mihajlovic, som skal forsøge at genrejse den falmende storklub i italiensk fodbold.
Milan oplyser på klubbens hjemmeside, at man har indgået en toårig aftale med Mihajlovic, der de seneste to år har stået i spidsen for ligakonkurrenterne Sampdoria.
Den 46-årige serber spillede som aktiv omkring 15 år i Serie A for klubber som Roma, Sampdoria, Lazio og Inter, ligesom hans hidtidige trænerkarriere også er foregået i støvlelandet kun afbrudt af en afstikker som serbisk landstræner.
Mihajlovic kommer med et cv, der tæller 156 Serie A-kampe som træner, mens det blev til blandt andet ni VM-kvalifikationskampe i trænersædet for hjemlandet Serbien.
Som spiller var Sinisa Mihajlovic kendt som en hårdtspillende forsvarer, der desuden var frygtindgydende som frisparksskytte.
Han overtager tøjlerne fra Filippo Inzaghi, der ifølge Milans hjemmeside lidt kuriøst er blandt Mihajlovic' venner fra tiden i italiensk fodbold.
Den nye serbiske træner skal nu forsøge at få holdet til at præstere langt bedre end den 10.-plads, det blev til i sidste sæson.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet