Milan er plantet i midten efter ny San Siro-skuffelse
Den kriseramte storklub Milan ligger placeret midt i Serie A, efter holdet søndag tabte hjemme til Atalanta.
Gennem årtier har Milan og Inter kæmpet med om det italienske mesterskab, men efter 19 spillerunder - nøjagtigt halvvejs i denne sæson - ligger de to Milano-klubber placeret side om side i midten af Serie A.
Begge klubber har 26 point ligesom Palermo, og de indtager placeringerne fra 8 til 10.
Milan havde chancen for at reducere afstanden op til ligaens subtop, der kæmper om de europæiske pladser, men på hjemmebane skuffede Milan ved at tabe 0-1 til Atalanta.
Det var klubbens andet hjemmebanenederlag i træk. Sidst fik Sassuolo tre point med hjem fra San Siro.
Atalantas sejrsmål faldt efter godt en halv time, da argentineren German Denis afsluttede et veludført kontraangreb.
I resten af kampen havde Milan et solidt spilovertag, men holdet savnede kreativitet og skabte kun få muligheder. Derfor kunne Atalanta på god organisation holde den knebne føring indtil slutfløjt.
Hos Chievo var den nu tidligere FC Nordsjælland-profil Anders Christiansen mulig debutant, da han få dage efter sit skifte var udtaget til truppen mod Fiorentina.
Christiansen måtte som ventet tage til takke med en bænkplads, og træner Rolando Maran valgte ikke at skifte danskeren ind i løbet af kampen.
Hjemmekampen mod Firenze-klubben blev tabt 1-2 på Khouma Babacars sejrsmål efter 90 minutter, og Chievo ligger nu blot en enkelt plads over nedrykningsstregen med to point ned til Cagliari på den anden side.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde