Milan-præsident: Seedorf hører fortiden til
Præsidenten for den italienske fodboldklub AC Milan, Silvio Berlusconi, antyder fredag, at cheftræner Clarence Seedorf snart er fortid i klubben.
I de seneste to uger har italienske medier berettet, at Seedorf ville blive fyret og erstattet af klubbens ungdomstræner Filippo Inzaghi.
- Vi ser på næste bestyrelsesmøde, hvilken løsning vi finder frem til med Clarence Seedorf, men nok snak om fortiden. Vi kigger på fremtiden, siger Berlusconi ifølge Reuters.
- Jeg har set, at Inzaghi er meget determineret, sulten efter sejr og indeholder alt det, Milan gerne vil være. Vi vil have et hold, som vinder, spiller overbevisende og underholder fansene, siger Berlusconi.
Seedorf blev først ansat som Milan-træner i januar i år, og hollænderen har fortsat to år tilbage af sin kontrakt.
Milan vandt under Seedorfs ledelse 11 af 19 Serie A-kampe. Til sammenligning vandt klubben kun 5 af 19 kampe under forgængeren Massimiliano Allegri.
Inzaghi og Seedorf er tidligere holdkammerater i Milano-klubben. Den tidligere italienske landsholdsangriber har aldrig været træner på seniorniveau. Han træner for tiden Milans U19-hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker