Milan slår Lazio og holder sig til i top-4-jagt
Theo Hernández scorede til 2-0 i Milans sejr. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
AC Milan åbnede top-4 i Serie A op med en sejr på 2-0 over Lazio, der tabte for tredje gang i fire ligakampe.
AC Milan har haft svært ved at vinde i Serie A på det seneste. Af de seneste ni ligakampe er kun to endt med tre point.
Men lørdag blev det til en stor sejr hjemme på San Siro, da Lazio blev slået med 2-0.
Simon Kjær og co. kom dermed op på 61 point, hvilket rækker til en femteplads.
Inter har 63 point på fjerdepladsen efter en sejr på 2-0 over Roma lørdag aften. Federico Dimarco og Romelu Lukaku stod for målene.
Lazio og Juventus har 64 og 63 point på anden- og tredjepladsen. Kampen om de tre resterende Champions League-pladser er dermed meget åben inden de sidste runder. Atalanta er også i spil. Holdet fra Bergamo har 58 point på sjettepladsen inden mødet med Juventus søndag.
Lørdagens kamp mod Lazio så tidligt ud til at blive besværlig for Milan. Allerede efter ti minutter måtte det offensive es Rafael Leao således lade sig udskifte med en skade.
Men kun lidt over fem minutter senere blev det 1-0 til milaneserne på et mål af Ismael Bennacer. Jublen brød ud på San Siro igen efter en lille halv times spil, da Theo Hernández med et flot skud fra distancen gjorde det til 2-0.
Det endte altså også med at blive kampens slutresultat. Milan var i kontrol i anden halvleg, og så tabte Lazio for tredje gang i de seneste fire ligakampe.
Simon Kjær startede inde, men blev pillet ud i pausen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned