Milan smider sportsdirektør Boban på porten
Zvonimir Boban (til højre) er færdig som sportslig ansvarlig i AC Milan. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Sportsdirektør Zvonimir Boban er fortid i AC Milan. Han fik mindre end en sæson på posten.
AC Milan står uden sportsdirektør, efter at den skrantende storklub lørdag valgte at afbryde samarbejdet med Zvonimir Boban.
Den tidligere midtbanestjerne blev ansat i jobbet før denne sæson, men nu er han altså allerede fortid i Milan. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Vi takker Zvone (Boban, red.) for hans indsats over de seneste ni måneder, og vi ønsker ham held og lykke med sine fremtidige gøremål.
- Nu må vi rette vores fokus på fodbolden og de vigtige kampe, der kommer, siger klubdirektør Ivan Gazidis.
AC Milan har i nogle år været et godt stykke fra tidligere storhed. Klubben, der blandt andre har Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic i spillertruppen, er dog lige nu inde i en forholdsvis stabil periode.
Under træner Stefano Piolis ledelse er det kun blevet til et nederlag i de seneste otte ligakampe, og klubben befinder sig på syvendepladsen i Serie A.
- Stefano Pioli og hans stab gør et fremragende job, og præstationerne bliver bedre hver uge, lyder det fra Ivan Gazidis.
Forholdet mellem Boban og Gazidis har ifølge italienske medier været anstrengt, siden det i februar kom frem, at Gazidis har været i kontakt med den tidligere RB Leipzig-træner og -sportsdirektør Ralf Rangnick.
Tanken skulle være at overtale Rangnick til at tage en ledende sportslig rolle i Milano-klubben, men det faldt ikke i god jord hos Boban.
I et interview med Gazzetta dello Sport kaldte han Gazidis' opførsel "uelegant og respektløs."
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie