Men derfor forventer Milan-træner Massimiliano Allegri alligevel, at det bliver afgjort i aften, hvem der skal løfte mesterskabstrofæet.
Det skyldes, at de to bejlere til titlen, Milan og Juventus, begge slutter sæsonen af med lette hjemmekampe, som efter al sandsynlighed ender med favoritsejre.
- Jeg er 99 procent sikker på, at mesterskabet bliver afgjort søndag aften. Det bliver den vigtigste aften i hele sæsonen, fastslår han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Milan står umiddelbart over for den sværeste opgave. Holdet er ét point efter Juventus og møder lokalrivalerne fra Inter i et opgør, der formentlig skal vindes for at holde liv i drømmen om at genvinde mesterskabet.
Allegri mener nu alligevel, at presset ligger på Juventus.
- Lige nu er det Juventus, der har noget at tabe. Vi skal passe på med ikke at være for spændte eller nervøse. Vi skal bevare roen og bevise vores tekniske overlegenhed, siger Allegri.
Han kan håbe på en håndsrækning fra sin tidligere klub Cagliari, der netop møder Juventus, men som dog ikke har det store at spille for.
Hvis Milan og Juventus slutter á point, vinder Juventus mesterskabet. Det skyldes, at Torino-klubben har været bedst i de indbyrdes opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned