AC Milans træner, Massimiliano Allegri, mener, at klubbens exit fra Champions League er ufortjent.
Det siger træneren efter onsdagens 0-0-kamp i London mod Tottenham, som gik videre til kvartfinalerne med samlet 1-0.
- Holdet ydede en fin indsats i aften, og jeg mener, at vi fortjente at gå videre set over to kampe, siger Massimiliano Allegri ifølge Football Italia.
- Desværre kostede fejlen fra den første kamp os meget, siger Allegri.
Træneren refererer til Tottenhams scoring i den første kamp på et kontraløb, da Peter Crouch scorede i slutfasen i Milano.
- I aften gjorde mit Milan alt og viste intensitet og teknik. Vi manglede blot noget i afslutningerne. Vi skabte chancer til Alexandre Pato og Robinho, så vi kunne ikke gøre mere, vurderer træneren. /ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned